Blog – Side 14 – Karen Toftegaard ApS

september 11, 2012februar 9, 2013

Videoer med værdi for mennesker – Chipotle, Adidas, Levi’s og Det Kgl. Teater

Det er fantastisk, når det lykkes at fortælle menings- og værdifulde fortællinger på kort tid. Jeg har samlet fire videoer, der alle udvider fortællingen om et produkt til at handle om værdier og livsvalg. De opfordrer faktisk også alle til en adfærdsændring, måske lige med undtagelse af videoen fra Det Kgl. Teater.

Vi drømmer os væk fra overfyldte liv

Først er der Chipotle, som handler om at vælge det autentiske liv eller rettere de autentiske produkter. Det er en utroligt enkel video, selvom den sikkert har været kompleks at lave. Dens enkelthed understreger bare budskabet om at gå tilbage til det simple liv og fravælge de industrielt fremstillede madvarer. Videoen giver Chipotles mexicanske grillmad en form for “Bonderøven”-original-stempel. Der er jo også en grund til at det tv-show er blevet så populært. Vi drømmer os væk fra vore overfyldte, stressede liv og længes efter det simple liv. Vi fantaserer om at “gå tilbage til begyndelsen”, som Willie Nelson synger på videoen. Og Chipotle hjælper os med den fantasi og giver os samtidigt god samvittighed.

WE ALL RUN

Og så er der denne video fra Adidas – We all run. Jeg synes det er genialt at de sætter os alle i samme båd. Vi løber alle – på vores niveau, med vores forskellige forudsætninger og med forskellige mål – forskellige steder i verden. Vi løber alle. Dermed giver de dig og mig et direkte forbindelseslink til stjerner som David Beckham, Lionel Messi, Derrick Rose og Katy Perry – og til hinanden. Vi bliver del af et verdensomspændende fællesskab om at løbe.

Samtidigt indeholder kampagnen videoer med slaglinjer som “Lionel Messi is all in”, “David Beckham is all in” osv. Og hvis du har lagt mærke til det, så bliver dette begreb at gå “all in” brugt mere og mere. Det er simpelthen et essentielt tidsfænomen – vi vil gerne gå linen ud og brænde igennem. Det har adidas fanget. Jeg er “all in”.

Det er dit liv

Levi’s fortæller, at du kun har et liv og det er dig, selv der skaber det. Så bare grib det nu. Der er veje ud af mørket. Dit liv er dit liv. Og jeg kunne selvfølgelig vælge at stille mig kritisk over for hvor vidt et par Levi’s, et par adidas sko eller Chipotles mexicanske grillmad kan give mit liv mere mening og retning, gøre mig modigere og ikke mindst til en bedre udgave af mig selv. Men det er ikke det, det handler om. Reklamer skal skabe et behov, en trang, en længsel efter produktet. Og det de fleste drømmer om er det autentiske liv, at være en del af et fællesskab, hvor de kan brænde igennem og være en modigere udgave af sig selv, der griber dagen og lever fuldt ud.

Ilden der brænder inden i kunstneren – og lidt inden i dig

Det Kgl. Teater har vundet priser for denne velproducerede og godt udtænkte branding-video. Den ophøjer kunstoplevelsen til at være en brændende passion og adskiller sig fra de andre ved at hæve sig op over forbrugeren. Du kan blive fascineret af kunsten og være tiltrukket af den brændende ild, men du er ikke en del af den. Der er ikke noget “We all run” – vi laver ikke alle kunst. Det gør de udvalgte. Som sådan er den et klassisk udsagn fra en højkulturel kulturinstitution. Principielt synes jeg det er ærgerligt, at teaterinstitutioner ofte vælger den elitære position, men markedsføringsmæssigt er det fornuftigt nok at lave en sådan video, som fastslår, at du får kunstneriske kvalitetsoplevelser på Det Kgl. Teater. Og du bliver et kultiveret menneske, der også bærer noget af ilden inden i sig, når du oplever disse passionerede kvalitetsoplevelser.

september 9, 2012januar 12, 2013

Hvad du kan lære af Murakami – eller løb for kreativiteten!

Den japanske bestsellerforfatter Haruki Murakami har skrevet en bog om at løbe ”Hvad jeg taler om når jeg taler om at løbe” (2007 – dansk udgave 2009) – Ja det er ham med “Trækopfuglens krønike”, “Kafka på stranden” og “Norwegian wood”. Jeg har læst hans bog om at løbe i min ferie – i sengen hjemme i lejligheden på dovne morgener eller svalt-sene aftener, en tidlig morgen på en morgendugget bænk i Rødvig og i smug på den sorte Diamant, da jeg ellers havde sat dagen af til at arbejde på bogprojektet ”Hov! Hvem har taget min kreativitet?” (skrives i samarbejde med Eva Wang Gøttrup), i en frokostpause på min arbejdsplads (Teater Republique) indtil jeg pludseligt løb tør for sider og ufrivilligt måtte smide bogen fra mig.

Løb styrker koncentration og udholdenhed

Tidligere på sommeren har jeg higende slugt hans to første bind af trilogien ”1Q84” og mens jeg venter på 3. bind, der skulle udkomme den 29. august, har jeg hentet hans selvbiografiske bog ”Hvad jeg taler om når jeg taler om at løbe” og fiktionsbestselleren ”Kafka på stranden” hjem fra biblioteket. Murakamis pointe om løb er blandt andet, at den styrker hans koncentration og udholdenhed. Det får mig til at tænke på Jørgen Leths cykelepos, selvom det jo ikke er en selvoplevet glæde ved at udføre en sportsgren.

Bohemeliv og fitnesscenter

Derefter leder det mine tanker hen på mit eget forhold til Bikram Yoga. Jeg begyndte for lidt over et år siden og har nu med korte pauser trænet 1-3 gange om ugen. Jeg har tidligere dyrket mange forskellige former for fysisk aktivitet: Håndbold, fodbold og standarddans, svømning, løbetræning. På et tidspunkt begyndte jeg til boksetræning i CIK. Jeg kan ikke huske hvorfor. Kvindeholdet trænede lige før holdet med Mikkel Kessler. Det var god hård træning af den gamle skole med arm- og mavebøjninger samt masser af løbetræning. Jeg fik dog aldrig lyst til at gå i ringen for reel. Det blev ved sandsækkene og boksning på motionsbasis et par gange om ugen i knap 2 år. Jeg rejste til Paris og senere til Berlin, hvor jeg berusede mig i kulturoplevelser og nye bekendtskaber med andre verdenssyn. Jeg forsøgte mig med lidt fitnesscenter, men kunne ikke rigtigt forene boheme-livet med en konstant, seriøs indsats i fitness-center. Og det dilemma kom til at præge de kommende år, kun afbrudt af perioden, hvor jeg skrev speciale og grådigt kastede mig over den brasilianske kampdan Capoeira. Derefter gik en del år med sporadisk fitness-træning i diverse træningscentre. Og først her for et år siden, hvor min hjerne var ved at eksplodere af tanke-overload, valgte jeg at gå ”all in” med Bikram yoga.

Hvad jeg taler, om når jeg taler om bikram yoga

Bikram yoga er en form for hot yoga, hvilket betyder, at du dyrker yoga i 40 graders varme. Du gennemfører 26 øvelser – altid de samme i samme rækkefølge – i 90 minutter, mens sveden begynder at dryppe fra din krop. Jeg kan godt lide anstrengelsen. Murakami beskriver, hvordan hans krop har godt af smerte, og at det er med smerte, du kan disciplinere din krop. For en letsindet vesteuropæer som mig, er det nok lidt for meget et lidelsesperspektiv. Jeg vil hellere fokusere på anstrengelsen og den derefter kommende udmattelse. Når sveden løber ned af mig og jeg fokuserer på min vejrtrækning føler jeg, at jeg tømmer min krop og især min tankestrøm for alt det, som ikke gavner mig.

Evnen til at koncentrere sig kan opveje et mangelfuldt talent

Murakami beskriver sit løb som en slags meditation, hvor han ikke tænker på noget – eller i hvert fald ikke kan huske, hvad han tænker på. Og den der følelse af at smide al unødig bagage hjælper mig til at koncentrere mig. Murakami har givet mig lyst til at løbe igen. Måske jeg bare skal kombinere Bikram yoga med løbetræning. Løbetræning har den fordel, at den kan udføres hvor som helst, nårsomhelst. Murakamis pointe er at de vigtigste ting, han har lært om at skrive har han lært ved at løbe næsten hver morgen. Det styrker hans koncentration og udholdenhed – de to vigtigste egenskaber for en forfatter. Han mener endda at evnen til at koncentrere sig kan opveje et mangelfuldt talent. Samtidigt pointerer han, at hvis man ikke kan koncentrere sig, så opnår man aldrig noget af betydning. Ja, den er lidt hård, men han har ret.

Næste gang jeg lige mangler den sidste motivation for at tage afsted til Bikram Yoga, så sender jeg en tanke til Murakamis lære om, at det styrker min koncentration og udholdenhed og dermed min evne til at tænke kreativt og komme i dybden med tingene.

september 8, 2012september 11, 2012

shh – en cocosnød har også følelser eller kreativ brand-fortælling

Det er godt tekstforfatteri, som står der på bagsiden af min cocosjuice. Ikke nok med at det er økologisk kokosvand fra grønne kokosnødder – selvfølgelig ikke koncentrat. Antonio Martins har desuden investeret i en kreativ branding af sit produkt, der rammer lige ned i målgruppen: Sundheds- og kvalitetsbevidste mennesker der gerne vil have sjæl og kreativ historiefortælling som en del af deres produkter. Fordi det signalerer i et kreativt overskud, som matcher denne bestemte forbrugergruppes personlige overskud. Historiefortællingen om produktet er en værdiforøgelse på linie med fortællingen om Bornholmerkyllingerne. Jeg har hele tiden troet at Bornholmerhanen og -kyllingen var gode køb lige indtil jeg kunne læse i metroxpress, at de ligger helt i bund på Dyrevelfærdsbarometret. Som forbruger kommer jeg jo ikke til at tjekke om det rent faktisk er sådan, at kokosvandet er kommet over i kartonen uden at være i berøring med luft, men jeg tror på fortællingen, indtil at grønsagernes velfærdsfront (!) fortæller mig, at sådan forholder det sig bestemt ikke.

Derfor står jeg nu med en besjælet kokosvand, som kan høre hvad jeg siger, hvis jeg læser bagsideteksten højt i dens nærhed.

Psst – det hjælper selvfølgelig på brandingen, at produktet så også er så utroligt velsmagende. Der står lige nu 6 stk. i mit køleskab, som ryger én efter én.

september 7, 2012februar 9, 2013

Allerførste blogpost og hvorfor er det overhovedet en god idé at blogge?

Så er det allerførste blogpost på denne nye blog. Jeg har tidligere blogget på Miss Katos Klumme (2006 – 2011) let associerende og sporadisk om emner, der optog mig lige i øjeblikket. Nu springer jeg ud som professionsblogger og har givet mig selv udfordringen at sætte alle emner i et kommunikationsperspektiv. Det bliver måske heller ikke så svært, da det meste er kommunikation.

Bloggen er især god i en nichekommunikation omkring et specifikt emne. Hvis vi ser bort fra blogs tilknyttet de store mediehuse, så har de typisk en værdi for mennesker, som har en særlig interesse de gerne vil gå i dybden med – både ved at læse/se/lytte til blog-indlæg og ved at kommentere med deres egne perspektiver. Denne blog om heartcore og kreativ kommunikation er mit perspektiv på kommunikation. ”Heartcore” fordi jeg mener, at god kommunikation i dag handler om værdier. ”Kreativ” fordi evnen til at se nye muligheder og bidrage med nye vinkler er essentiel, hvis du vil lave god kommunikation.

Bloggens primære mål er:

1. at fungere som log over mine kommunikationsrefleksioner.

2. at bidrage med en vinkel til dig og alle de andre på heartcore og kreativ kommunikation – og få kommentarer og refleksioner i spil.

Det giver rigtigt god mening for mig at have en samlet logbog over alle de kommunikationsrefleksioner, som jeg alligevel tænker og skriver ned løsrevet på lapper, i moleskinden, på smartphonen eller hurtigt glemte dokumenter på den computeren.

Samtidigt giver bloggen mig en hurtig platform til at dele nye perspektiver på kommunikation med dig.

Og hvem ved, hvad det hele kan udvikle sig til – et smukt venskab, et nyt koncept, et glimt i øjet eller måske bare et træk på skulderen af den slags, som bliver fulgt op af en invitation til leg. Og nå ja, en kommentar i ny og næ er da bestemt også helt fint.

Personlig brandingstrategi? – tjeck!

Der er selvfølgelig også nogen, som vil mene, at det er en god personlig brandingstrategi at have en blog. Og ja, det mener jeg også. Jeg er ambitiøs og der sker en masse gode ting for tiden, som varsler om, at store nye oplevelser og forandringer er på vej. Det er et godt tidspunkt at opstarte en blog til at indfange de nye perspektiver og vinkler.