Skyd din visuelle kommunikation i gang på Instagram – tips til den kreative organisations første Instagram-profil

>Stine Merrild har en bachelor i Æstetik og Kultur og har netop afsluttet en kandidat i Digital Design og Kommunikaiton fra IT-Universitetet i København. Hun arbejder som visuel formidler hos Karen Toftegaard ApS<

Hos Karen Toftegaard ApS arbejder vi med digital storytelling i forbindelse med samarbejdspartnere – bl.a. nycirkuskompagniet Rapid Eye Theatre og Det Frie Felts Festival. De skaber og præsenterer begge nicheprægede kulturoplevelser. Jeg har samlet nogle guidelines til at få en Instagram-profil godt fra start, så du ikke behøver at begynde helt fra bunden. Står du over for samme opgave eller ønsker du inspiration til din nuværende profil, så læs med her.

Først lidt om Instagram:

Instagram er et socialt medie, som gør det muligt at dele billeder og video med andre personer i netværket. Du kan skrive tekst til dine billeder eller video, ligesom du har mulighed for at kommentere på egne eller andres indlæg. Du kan have en åben eller en lukket profil. Dette er afgørende, hvis du gerne vil have kontrol over, hvem der skal se dine billeder og kommentere på dem. Det er muligt at følge andre på Instagram, så du ser deres indlæg i din nyhedsstrøm, ligesom andre kan følge dig og se dine opslag.

Jeg anbefaler helt klart at have en åben profil som virksomhed. Dine muligheder for at nå længere ud og blive opdaget bliver herved større.

Instagram er et hovedsageligt visuelt medie, hvorfor det iscenesatte og æstetiske en vigtig faktor, når man som virksomhed ønsker at nå ud til sin målgruppe. Mediet tilbyder derfor en række filtre, som kan give dine billeder lidt ekstra power og tiltrækningskraft.

Et billede har den fordel, at det ofte hurtigere, og mere intuitivt end tekst, fremstår virkelighedsnært og nærværende. Det effektive ved nærvær er at det kan appellere til følelser og handlekraft. Og i sidste ende vil vi jo gerne have vores følgere til at handle – ved at like, kommentere eller dele billedet. Dernæst handler de måske helt fysisk og køber en teaterbillet, en bog eller noget helt tredje.

Når du har oprettet profilen, er næste skridt at få følgere –  her kommer nogle tips til den proces:

Find din målgruppe og Branche:

Målgruppen kan være relevant både i din research og i din udarbejdelse af profilen. Jeg var personligt bevidst om, at teaterverdenen var kilden til min inspiration. Rapid Eye Theatre arbejder i denne branche og det var derfor også her, at jeg begyndte at følge andre profiler.

Så første skridt er at gå i gang med at følge de virksomheder, organisationer og personligheder som du gerne vil nå ud til – og forhåbentlig følger de tilbage.

Et udsnit fra profilen @rapideyetheatre. Profilen er i mørke farver, som kan give fornemmelsen af et teater.

 

I forhold til profilens indhold, kan det igen være en strategi at kigge på profiler i samme branche:

Hvilke hashtags bruger de?

Hashtags er med til at optimere dit opslags ’reach’. På Instagram er det muligt at bruge op til 30 hashtags pr. opslag. Lav dog hellere 5 til 10 hashtags og vælg de relevante i forhold til din virksomhed, dit opslag og din målgruppe.

Brug nogle enkelte meget populære tags, så du når langt ud i din ’reach’. Det kan f.eks. være #play #joy #creativity osv., men sørg for at de stadig er relevante i forhold til dit opslag. Undgå generelt for lange tags #SelvomDeErMegetSjoveAtLave, da de sjældent bliver fundet alligevel.

Et godt råd er at gemme dine mest brugte hashtags på din computer, så de altid er lette at finde frem og huske.

Bruger du et unikt hashtag, f.eks. navnet på din virksomhed, så kan det være en fin måde at oprette et visuelt galleri af alt dit indhold. Blot lav en søgning på dit tag og du vil se et samlet galleri med dine billeder.

Hvordan fremstår deres profil æstetisk? Se hvilke profiler der tiltaler dig mest, og lur nogle tricks.

Hvornår får de flest likes? Se om du kan finde nogle karakteristika på de opslag, som er mest populære. Mange likes giver mange følgere, da disse billeder vil blive vist i tilfældige søgninger og oversigter.

Overvej hvor stram din profils visuelle form skal være:

Skal dine billeder f.eks. have en ramme omkring sig, og i så fald skal denne ramme have en farve? Vær konsekvent og vælg enten at have ramme eller lade være, for det mest stramme udtryk. Du kan downloade apps, som kan hjælpe dig med at redigere dine billeder, lave rammer og tilføje filtrer. Jeg bruger selv en app der hedder ”Whitagram” til at lave hvide rammer, ”VSCO” til at redigere billederne og Instagrams egen app ”Boomerang” til at lave sjove effekter.

Går du virkelig meget op i den overordnede fremtoning, kan du overveje at have bestemte skift imellem dine billeders format. Du kan f.eks. efter et horisontalt billede, altid have et vertikalt billede. Du kan vælge udelukkende at have kvadratiske billeder med hvide rammer, eller du kan vælge en mere ”tilfældig” strategi, hvor du blander de forskellige formater. Det giver en interessant oversigt, når man ser på profilen.

Et udsnit fra profilen @detfriefeltsfestival som benytter hvide rammer omkring billederne. Desuden er der en fin dynamik ml. vertikale og horisontale billeder.

Skal dine følgere med ”back stage”?

Det kan være fornuftigt at overveje, om du vil have dine følgere med om bag scenen og give dem et indblik i hvordan arbejdet udføres. Et personligt touch kan skabe mere nærvær og samhørighed med dine følgere, men ønsker du udelukkende at have dine følgere med ”front stage” kan dette holde profilen mere clean og faglig.

Det kgl. Teater tager os med backstage til prøverne på en forestilling. 

Personer på billedet skaber associationer og fortællinger:

Skal du have dine følgere med på en ”rejse” i fantasiens verden, så kan det hjælpe meget, at en person fremgår på billedet. Personer på billedet giver højere grad af appel og forståelse. Et personligt perspektiv kan gøre de ellers flertydige billeder lettere at forstå for modtageren.

Skal du formidle et objekt, kan det være relevant at iscenesætte objektet, så det indgår i en situation. Et objekt alene kan virke abstrakt og ude af kontekst for modtageren. Et mere let tilgængeligt opslag, kan være bare et scroll væk i modtagerens nyhedsstrøm.

 

Stine Goya sætter scenen med en person, iført den uldfrakke som skal promoveres.

Hvem er afsender af billedet?

Bliver fornemmelsen, at dit Instagram-opslag ikke er gennemarbejdet af dig eller din virksomhed, kan det komme til at virke fjernt og uvedkommende for modtageren. En måde at gøre det tydeligt, at det er dig der er afsender, er ved at tilføre billedet et vandmærke, logo eller en ramme. Et tekstlag kan ligeledes være godt, hvis du gerne vil ud med et klart budskab, hurtigt.

Her viser Northside Festival og mediet FORMAT, at de er afsendere ved at lave en ramme, et logo og en tekst på billedet.

Call to action:

Dine følgere kan engageres, ved at inkludere et Call to Action i din tekst eller på dit billedet. Call to Action kan give dine følgere et incitament til at udføre en handling. En handling kan f.eks. være at deltage i en konkurrence, at like et udsagn, eller at lægge op til en meningstilkendegivelse f.eks. på baggrund af et spørgsmål.


Forlaget Lindhardt og Ringhof motiverer sine følgere til at få en gratis e-bog, ved at opfordre dem til at dele billeder af dem selv på Bogforum.  

 

5 hurtige:

Vær meget aktiv: for at de ovennævnte tips skal have en virkning, er du nødt til at holde din profil opdateret og levende.

Like like like: Når du liker – specielt billeder til profiler som du ikke følger – så er der gode chancer for, at de følger eller liker dine billeder efterfølgende.

Post billeder ml. 14 og 17: Undersøgelser viser at dette er det mest effektive tidspunkt på dagen. Søndag er også en god dag.

Kvalitet slår mængde: Selvom du skal være meget aktiv, så skal dine billeder være skarpe og gennemarbejdede.

Opslag med billeder der er blå giver 24% flere likes end fx. billeder der er mest røde eller orange

 

 

God fornøjelse!

Personlig kommunikation: Forfatter Gitte Lindholt

I dag udkommer Gitte Lindholts bog Slip fri af psykopatens klør” på forlaget Powerpress. Det er den første danske selvhjælpsbog til kvinder, der har levet med en psykopatisk mand. Den giver mig anledning til at reflektere over personlig kommunikation – den menneskenære kommunikation. God personlig kommunikation handler ikke om at krænge sine inderste sider ud for at blive set. Personlig kommunikation handler lige som al anden form for kommunikation om relevans. Og det bliver relevant for andre, når man kan tage essensen af sine egne erfaringer og give dem en form, så det vækker genkendelse hos andre mennesker. På en måde så man kan mærke personen bag – både værdimæssigt og fagligt. Uden at man som læser føler, at man er blevet taget som gidsel i et selvterapeutisk projekt.

Slip fri af psykopatens klør af Gitte Lindholt

Veninden, der forandrede sig

Jeg har ikke læst bogen “Slip fri af psykopatens kløer” (endnu), men jeg har fulgt processen. Faktisk lang tid før det hele begyndte. Forfatter Gitte Lindholt og jeg mødte hinanden på en fabelagtig studietur med universitetet i 1996. Vi skulle lære om moderne kunst og kultur i de europæiske hovedstader Wien, Prag og Berlin. Efterfølgende havde vi mange sjove oplevelser sammen – lige fra fantastiske fester til filosofiske the-sessioner. Og vi besøgte hinanden der, hvor vi slog os ned i årene efter. Jeg husker, da hun fortalte, at hun havde mødt en særlig mand. Og jeg mødte dem sammen flere gange gennem årene. Men der var et tidspunkt, hvor jeg følte, jeg ikke længere kunne være vidne til hendes liv. Den sjove, søde, smukke, kloge, kreative kvinde, jeg kendte, var forandret til ukendelighed. Jeg sagde, at hvis hun nogensinde fik brug for hjælp, så ville jeg være der, mens jeg håbede, at hun ville genfinde sin personlige kraft. Der gik en del år, hvor vi stort set ikke havde kontakt.

 

Balancen mellem det, der giver en selv værdi og det der giver andre værdi

For nogle år siden rejste Gitte Lindholt sig og fandt modet til at ændre kurs. Vi begyndte at tale sammen igen – både som veninder og som faglige samarbejdspartnere. Det gør mig både glad og ydmyg at have genfundet en veninde. At se hende stråle samt mærke hendes vilje og evne til at gøre en forskel for andre mennesker. Så det er med et personligt udgangspunkt og en professionel viden omkring kommunikation, at jeg har stillet forfatter Gitte Lindholt spørgsmål om personlig kommunikation. Når man formidler selvoplevede erkendelser som professionelt, fagligt stof er det vigtigt at have fokus på den hårfine balance mellem det, der primært giver forfatteren værdi i personens egen proces og det, der giver andre værdi ved at være relevant for dem.

 

Ekspertudsagn om psykopati

Gitte Lindholt er selvstændig som professionel facilitator, foredragsholder og coach samt cand. mag i teatervidenskab. I bogen interviewer hun bl.a. en række eksperter: Psykiatrisk overlæge Henrik Day Poulsen | Psykolog Vitha Weitemeyer – forfatter til bogen ‘Forelsket i en drøm’ | Professor Ask Elklit – Videnscenter for psykotraumatologi | Sundhedsekspert og forfatter Oscar Umahro Cadogan | Kontorchef Kirsten Rosenkilde – Statsforvaltningen Syddanmark | Advokat og mediator Pia Deleuran | Exitcirklens stifter og leder Sherin Khankan | Sexolog Joan Ørting. Og deler anonyme fortællinger fra det virkelige liv. For det er ikke en spektakulær chok-effekt reality-bog. Det er en bog med et konstruktivt formål – at styrke og hjælpe kvinder (og mænd) ud af destruktive parforhold.

Gitte Nielsen er bosat i Kolding. Foto: Steffen Nielsen
Gitte Lindholt er bosat i Kolding. Foto: Steffen Nielsen

Jeg er interesseret i, hvilke overvejelser mennesker gør sig, når de fortæller omverdenen om sig selv og viser nogle personlige sider af sig selv – ved at have fokus på relevans for andre og uden at blive private. Det er en hårfin balance. Her kommer Spørgsmål og Svar om personlig kommunikation med forfatter Gitte Lindholt:

 

Karen Toftegaard: Gitte, du deler episoder fra din personlige historie om et ægteskab med en psykopatisk partner i bogen ”Slip fri af psykopatens kløer”. Hvilke tanker har du gjort dig omkring at fortælle andre om nogle personlige forhold i dit liv, som du i flere år har holdt hemmeligt for omverdenen?

Gitte Lindholt: Da jeg besluttede mig for at bruge professionel konsulentbistand i min skriveproces og kontaktede dig, Karen, havde jeg ikke lyst til at fortælle omverdenen, at jeg havde levet med psykisk og fysisk vold. Jeg tænkte mere i at skrive en bog om, hvordan man kan blive styrket gennem superfood. Det var simpelthen for pinligt at fortælle min egen historie, da jeg ikke havde lyst til at være kendt som kvinden, der havde fundet sig i så forfærdelige ting. Jeg ville hellere kunne fortælle om en fantastisk opfindelse eller andet. Men i samråd med dig, fandt vi ud af, at det lige præcis var min styrke, at jeg selv havde gået vejen. Det var mit stærkeste kort til at hjælpe andre i samme situation og tilføre verdenen værdi. Men det skulle laves som en selvhjælpsbog med både faglighed og personlige beretninger og ikke være en i rækken af ”real-stories” udgivelser.

 

Dyssocial personlighedsforstyrrelse – psykopat

Det skal tilføjes, at min tidligere partner ikke er blevet diagnosticeret psykopat. Så jeg kan kun fortælle om mine oplevelser med ham og hans adfærd, som jeg oplever har mange lighedspunkter med WHO´s definition af en dyssocial personlighedsforstyrrelse (“psykopat” på fagsprog):

  • Grov ligegyldighed over for andres følelser
  • Manglende ansvarsfølelse og respekt for sociale normer eller forpligtelser
  • Manglende evne til at fastholde forbindelser med andre
  • Lav frustrationstolerance og aggressionstærskel
  • Manglende evne til at føle skyld eller lade sig påvirke af erfaringer, inklusive straf
  • Bortforklarings- og udadvendt projektionstendens

…mit budskab er også, at man skal opsøge viden. Viden giver indsigt og mere velovervejede valg og handlinger.

 

Den personlige tone i en fagprofessionel bog

Karen Toftegaard: Hvad har du gjort for at finde din personlige tone frem i en fagprofessionel bog?

Gitte Lindholt: Det har været vildt svært. Fordi det netop hverken er en fagbog, fiktion eller en selvbiografi. Men jeg har forsøgt både i strukturen og i mit mindset at have læseren i mit baghovede gennem hele bogen og skrive til dem som mennesker af kød og blod, der har været i samme situation. I det hele taget handler denne bog jo om psykopater i pyjamas, hvor den psykiske vold foregår i menneskers private og personlige liv. Den personlige tone er også fremtrædende i beretningerne, hvor jeg ønsker at vise manipulationerne, den afstumpede adfærd og psykiske vold – set både gennem kvinders og børns øjne. Jeg har desuden forsøgt at stille spørgsmål til fagpersoner, som jeg tænker er relevante for kvinderne personligt. Men også fagligt, for mit budskab er også, at man skal opsøge viden. Viden giver indsigt og mere velovervejede valg og handlinger.

 

Vægtning mellem personlige beretninger og ekspertinterviews

Karen Toftegaard: Hvad er forskellen på den første version af din bog og den, der publiceres i dag? Jeg tænker bl.a. på, at der nok er sket en forandring i hvilke personlige fortællinger, du ser en værdi i at dele med andre?

Gitte Lindholt: Mit første manuskript på ca. 160 sider var min dagbog skrevet ud fra de første 1½ år efter skilsmissen, som både var helt private og personlige. Et materiale som jeg aldrig har vist til nogen. I slutproduktet er jeg selv nærmest helt ude af indholdet, da jeg har forsøgt at have fokus på, hvad der har værdi for andre. De personlige beretninger i bogen er også anonyme fra både andre kvinder og jeg. Jeg finder det vigtigt, at der er personlige beretninger, som gør at læsere kan spejle sig i bogen og genkende sin egen situation. Jeg håber, at det vil gøre, at de ikke føler sig alene med disse forfærdelige oplevelser, giver dem håb og mod til at bruge bogens værktøjer. Der er desuden i den endelige version fagafsnit og interviews med ni eksperter, hvilket jo ikke er personligt overhovedet. Når jeg skal holde mine mange foredrag, kommer jeg naturligvis med min personlige beretning. Det, tænker jeg, giver mening for tilhørerne. Her skal jeg også finde en balancegang mellem om jeg giver stof til BT eller Weekendavisen.

 

Et ståsted med personlig integritet

Karen Toftegaard: Hvad er din grundlæggende motivation for at dele dine egne personlige erfaringer og bakke dem op med ekspertudsagn?

Gitte Lindholt: Fordi mine personlige erfaringer bliver en form for viden, når de bliver nedfældet. Jeg er akademiker, så jeg tænker akademisk: Der skal være en faglig tyngde, som understøtter mine udsagn og oplevelser. Jeg er selv nysgerrig efter at opsøge viden om emnet og blive klogere.

 

Karen Toftegaard: Hvad/hvem har givet dig det største skub til at skrive bogen med en personlig autoritet, styrke og integritet?
Gitte Lindholt: Du, Karen, overbeviste mig om, at min viden var en ekspertviden, som jeg slet ikke havde tænkt på. Det var et skulderklap i sig selv. Jeg har MIN viden og metoder til at overleve en psykopat, som ingen andre har. Bogen har desuden været en afgørende terapeutisk proces, og hjulpet mig i mål med at få personlig autoritet, styrke og integritet. Man kan sige, at bogen gerne skulle videregive eller opfordre til, at kvinder får det samme.

 

Karen Toftegaard: Hvad er det mest overraskende, du har indset, mens du var i gang med at skrive denne bog?
Gitte Lindholt: Det svære i at skelne mellem det private, personlige og offentlige rum. At jeg ikke føler mig eksponeret i det offentlige rum med min historie. Jeg har samtidig med bogprocessen startet eget firma, og min krop reagerede kraftigt i december (tæt på bogudgivelsen) med stress og uro, ind til jeg fandt ud af, at den blot fortalte mig, at jeg skulle finde en form for skelnen mellem rummene. At min bog (personlig, offentlig) er én ting (gittelindholt.dk) og min foredrags- og eventvirksomhed (offentlig/professionel) Empower Lab (empowerlab.dk) en anden. Jeg bruger Empower Lab som en platform, hvor jeg kan holde foredrag om emnet. Så du rammer plet med din hensigt med dit interview om den hårfine balance mellem at fortælle om sit liv og samtidig bevare en personlig integritet. Og bemærkelsesværdigt hænger personlig integritet meget sammen med emnet psykopati, for om noget overskrider en psykopat ens grænser og privatsfære. Han blander sig i alt – lige fra ens sms’er til at ville kontrollere ens værdisæt eller politiske holdninger. Så den personlige integritet skal om noget genvindes efter bruddet. Og kroppen skal nok fortælle dig, hvis du ikke lytter.

 

P.S.: Dette blog-indlæg er første del i en serie af interviews om personlig kommunikation.

 

Danish