Hvad du kan lære af Murakami – eller løb for kreativiteten!

Den japanske bestsellerforfatter Haruki Murakami har skrevet en bog om at løbe ”Hvad jeg taler om når jeg taler om at løbe” (2007 – dansk udgave 2009) – Ja det er ham med “Trækopfuglens krønike”, “Kafka på stranden” og “Norwegian wood”. Jeg har læst hans bog om at løbe i min ferie – i sengen hjemme i lejligheden på dovne morgener eller svalt-sene aftener, en tidlig morgen på en morgendugget bænk i Rødvig og i smug på den sorte Diamant, da jeg ellers havde sat dagen af til at arbejde på bogprojektet ”Hov! Hvem har taget min kreativitet?” (skrives i samarbejde med Eva Wang Gøttrup), i en frokostpause på min arbejdsplads (Teater Republique) indtil jeg pludseligt løb tør for sider og ufrivilligt måtte smide bogen fra mig.

 

Løb styrker koncentration og udholdenhed

Tidligere på sommeren har jeg higende slugt hans to første bind af trilogien ”1Q84” og mens jeg venter på 3. bind, der skulle udkomme den 29. august, har jeg hentet hans selvbiografiske bog ”Hvad jeg taler om når jeg taler om at løbe” og fiktionsbestselleren ”Kafka på stranden” hjem fra biblioteket. Murakamis pointe om løb er blandt andet, at den styrker hans koncentration og udholdenhed. Det får mig til at tænke på Jørgen Leths cykelepos, selvom det jo ikke er en selvoplevet glæde ved at udføre en sportsgren.

 

Bohemeliv og fitnesscenter

Derefter leder det mine tanker hen på mit eget forhold til Bikram Yoga. Jeg begyndte for lidt over et år siden og har nu med korte pauser trænet 1-3 gange om ugen.  Jeg har tidligere dyrket mange forskellige former for fysisk aktivitet: Håndbold, fodbold og standarddans, svømning, løbetræning. På et tidspunkt begyndte jeg til boksetræning i CIK. Jeg kan ikke huske hvorfor. Kvindeholdet trænede lige før holdet med Mikkel Kessler. Det var god hård træning af den gamle skole med arm- og mavebøjninger samt masser af løbetræning. Jeg fik dog aldrig lyst til at gå i ringen for reel. Det blev ved sandsækkene og boksning på motionsbasis et par gange om ugen i knap 2 år. Jeg rejste til Paris og senere til Berlin, hvor jeg berusede mig i kulturoplevelser og nye bekendtskaber med andre verdenssyn. Jeg forsøgte mig med lidt fitnesscenter, men kunne ikke rigtigt forene boheme-livet med en konstant, seriøs indsats i fitness-center. Og det dilemma kom til at præge de kommende år, kun afbrudt af perioden, hvor jeg skrev speciale og grådigt kastede mig over den brasilianske kampdan Capoeira. Derefter gik en del år med sporadisk fitness-træning i diverse træningscentre. Og først her for et år siden, hvor min hjerne var ved at eksplodere af tanke-overload, valgte jeg at gå ”all in” med Bikram yoga.

Haruki Murakami pointerer at de vigtigste ting han har lært om at skrive har han lært ved at løbe hver morgen. Det har givet ham udholdenhed og koncentration - de væsentligste egenskaber for en forfatter.

Hvad jeg taler, om når jeg taler om bikram yoga

Bikram yoga er en form for hot yoga, hvilket betyder, at du dyrker yoga i 40 graders varme. Du gennemfører 26 øvelser – altid de samme i samme rækkefølge – i 90 minutter, mens sveden begynder at dryppe fra din krop. Jeg kan godt lide anstrengelsen. Murakami beskriver, hvordan hans krop har godt af smerte, og at det er med smerte, du kan disciplinere din krop. For en letsindet vesteuropæer som mig, er det nok lidt for meget et lidelsesperspektiv. Jeg vil hellere fokusere på anstrengelsen og den derefter kommende udmattelse. Når sveden løber ned af mig og jeg fokuserer på min vejrtrækning føler jeg, at jeg tømmer min krop og især min tankestrøm for alt det, som ikke gavner mig.

 

Evnen til at koncentrere sig kan opveje et mangelfuldt talent

Murakami beskriver sit løb som en slags meditation, hvor han ikke tænker på noget – eller i hvert fald ikke kan huske, hvad han tænker på. Og den der følelse af at smide al unødig bagage hjælper mig til at koncentrere mig. Murakami har givet mig lyst til at løbe igen. Måske jeg bare skal kombinere Bikram yoga med løbetræning. Løbetræning har den fordel, at den kan udføres hvor som helst, nårsomhelst. Murakamis pointe er at de vigtigste ting, han har lært om at skrive har han lært ved at løbe næsten hver morgen. Det styrker hans koncentration og udholdenhed – de to vigtigste egenskaber for en forfatter. Han mener endda at evnen til at koncentrere sig kan opveje et mangelfuldt talent. Samtidigt pointerer han, at hvis man ikke kan koncentrere sig, så opnår man aldrig noget af betydning. Ja, den er lidt hård, men han har ret.

Næste gang jeg lige mangler den sidste motivation for at tage afsted til Bikram Yoga, så sender jeg en tanke til Murakamis lære om, at det styrker min koncentration og udholdenhed og dermed min evne til at tænke kreativt og komme i dybden med tingene.

shh – en cocosnød har også følelser eller kreativ brand-fortælling

Cocowater

Det er godt tekstforfatteri, som står der på bagsiden af min cocosjuice. Ikke nok med at det er økologisk kokosvand fra grønne kokosnødder – selvfølgelig ikke koncentrat. Antonio Martins har desuden investeret i en kreativ branding af sit produkt, der rammer lige ned i målgruppen: Sundheds- og kvalitetsbevidste mennesker der gerne vil have sjæl og kreativ historiefortælling som en del af deres produkter. Fordi det signalerer i et kreativt overskud, som matcher denne bestemte forbrugergruppes personlige overskud. Historiefortællingen om produktet er en værdiforøgelse på linie med fortællingen om Bornholmerkyllingerne. Jeg har hele tiden troet at Bornholmerhanen og -kyllingen var gode køb lige indtil jeg kunne læse i metroxpress, at de ligger helt i bund på Dyrevelfærdsbarometret. Som forbruger kommer jeg jo ikke til at tjekke om det rent faktisk er sådan, at kokosvandet er kommet over i kartonen uden at være i berøring med luft, men jeg tror på fortællingen, indtil at grønsagernes velfærdsfront (!) fortæller mig, at sådan forholder det sig bestemt ikke.

Derfor står jeg nu med en besjælet kokosvand, som kan høre hvad jeg siger, hvis jeg læser bagsideteksten højt i dens nærhed.

Psst – det hjælper selvfølgelig på brandingen, at produktet så også er så utroligt velsmagende. Der står lige nu 6 stk. i mit køleskab, som ryger én efter én.

Allerførste blogpost og hvorfor er det overhovedet en god idé at blogge?

Heartcore og kreativ kommunikation af Karen Toftegaard

Så er det allerførste blogpost på denne nye blog. Jeg har tidligere blogget på Miss Katos Klumme (2006 – 2011) let associerende og sporadisk om emner, der optog mig lige i øjeblikket. Nu springer jeg ud som professionsblogger og har givet mig selv udfordringen at sætte alle emner i et kommunikationsperspektiv. Det bliver måske heller ikke så svært, da det meste er kommunikation.

Bloggen er især god i en nichekommunikation omkring et specifikt emne. Hvis vi ser bort fra blogs tilknyttet de store mediehuse, så har de typisk en værdi for mennesker, som har en særlig interesse de gerne vil gå i dybden med – både ved at læse/se/lytte til blog-indlæg og ved at kommentere med deres egne perspektiver. Denne blog om heartcore og kreativ kommunikation er mit perspektiv på kommunikation. ”Heartcore” fordi jeg mener, at god kommunikation i dag handler om værdier. ”Kreativ” fordi evnen til at se nye muligheder og bidrage med nye vinkler er essentiel, hvis du vil lave god kommunikation.

Bloggens primære mål er:

1. at fungere som log over mine kommunikationsrefleksioner.

2. at bidrage med en vinkel til dig og alle de andre på heartcore og kreativ kommunikation – og få kommentarer og refleksioner i spil.

Det giver rigtigt god mening for mig at have en samlet logbog over alle de kommunikationsrefleksioner, som jeg alligevel tænker og skriver ned løsrevet på lapper, i moleskinden, på smartphonen eller hurtigt glemte dokumenter på den computeren.

Samtidigt giver bloggen mig en hurtig platform til at dele nye perspektiver på kommunikation med dig.

Og hvem ved, hvad det hele kan udvikle sig til – et smukt venskab, et nyt koncept, et glimt i øjet eller måske bare et træk på skulderen af den slags, som bliver fulgt op af en invitation til leg. Og nå ja, en kommentar i ny og næ er da bestemt også helt fint.

 

Personlig brandingstrategi? – tjeck!

Der er selvfølgelig også nogen, som vil mene, at det er en god personlig brandingstrategi at have en blog. Og ja, det mener jeg også. Jeg er ambitiøs og der sker en masse gode ting for tiden, som varsler om, at store nye oplevelser og forandringer er på vej. Det er et godt tidspunkt at opstarte en blog til at indfange de nye perspektiver og vinkler.

Danish