I dag har jeg været til TEDxCopenhagen 2012. Det var inspirerende at høre oplæggene og tale med de øvrige omkring 599 personer, som var dukket op. Jeg lagde mærke til især to ting. For det første tedspeakernes præsentation af sig selv og deres projekter. For det andet begyndte jeg at analysere det værdifællesskab, som mere eller mindre eksplicit italesættes på denne TEDxCopenhagen konference.
Tedspeakernes præsentation af sig selv og deres projekter
Den bedste måde at præsentere sig selv på er ved at indlede med at skabe tillid ved at afsløre en sårbar side af en selv. Man har selv været kikset, klodset eller haft modgang engang. Det gør også, at folk under en den succes, man har opnået efterfølgende. Madentreprenøren Claus Meyer præsenterer sig selv som en fra en dysfunktionel familie – med en far, der mere eller mindre forsvinder efter skilsmissen og en mor, der begynder at drikke. Hans redning er at han kommer i au pair hos en fransk kvalitetsbevidst bager, som bliver hans tiltrængte erstatningsfamilie.
Ens pointer kommer så meget bedre igennem, hvis man gør dem konkrete og binder dem op på nogle jordnære, letforståelige eksempler, som Lars AP med Fucking Flink-bevægelsen. Han har flere tydelige eksempler på, hvad det vil sige at være Fucking Flink – den genkendelige situation med en overfyldt bus og en ældre herre, som kommer ind i bussen. En kvinde rejser sig og giver ham sin plads. Resultatet er at alle bliver en smule gladere, fordi hun gør det. Både hende selv fordi hun gør en god gerning, manden, som får en plads og de øvrige i bussen får en god følelse, fordi det var det rigtige at gøre. Og så bruger han også humoren til at få budskabet igennem, som når han klæder sig ud som parkeringsvagt og giver folk priser for ’god parkering’ eller ’god bilvask’ i stedet for bøder. Det giver også gode udslag på karmabarometret. Hans konkrete, humoristiske eksempler er en kæmpe styrke for et projekt, som i grunden har en lidt abstrakt karakter.
Og så er der manden, der lærer mig, at jeg kan tegne – Ole Qvist-Sørensen. Han aktiverer alle tilhørerne ved at bede dem tage notesblokken og pennen frem fra tedx goodibaggen. Så beder han os om at tegne en streg, en cirkel, en firkant, en trekant, en bølget streg. Det kan alle. Næste trin er at han får os til at tegne en mand, et skilt, en pil, en talebobbel og en lyspære – grundelementerne i at fortælle udviklingshistorier sammen. Ja, det er jo faktisk bare at springe ud i det. Det er ligesom med at synge for ens barn. Det gør ikke noget, at du ikke er en stor sanger, det er det at du synger sammen med dit barn – selve handlingen – der betyder noget. Ja, det siger jeg selvfølgelig også, fordi jeg aldrig har dyrket tegning så meget, så jeg er ikke specielt god til det – se selv her. Men det fungerer faktisk konstaterer jeg nu med en vis selvtilfredshed.
