Jeg blev for nylig spurgt af en leder i en større virksomhed om nogle eksempler på historiefortælling, der kunne hjælpe ham med forandringsprocesser i sin medarbejdergruppe. Han følte sig frustreret, fordi han flere gange oplevede, at medarbejderne sagde nej til den forandring, som han gerne ville gennemføre. ”Har du ikke nogle eksempler på fortællinger, der kan gøre det nemmere for mine medarbejdere at forstå forandringen,” spurgte han. Jeg kom hurtigt i tanke om et par titler, som jeg synes synliggør, hvad der egentligt er på spil i forandringsprocesser på en letforståelig måde.
”Isbjerget smelter”
Den første bog er en lille genistreg fra den anerkendte Harvardprofessor og bestsellerforfatter John P. Kotter. Han har skrevet mange af ”de dyre” bøger med mængder af de mere abstrakte ord, som giver mening for ledere, men ikke giver så meget mening for dem, som lederne skal lede. “Isbjerget smelter” er anderledes. Den er netop skrevet i et sprog, som er til at forstå for alle og som en fortælling langt de fleste kan identificere sig med. Det er simpelthen excellent formidling, fordi han vælger at skrive, så fortællingen kalder på hjerte, genkendelse og smil.
John P. Kotter fortæller i ”Isbjerget smelter” om en pingvinflok, der finder ud af at isen er ved at smelte. Fortællingen handler om hvordan de forskellige pingvintyper, som til forveksling minder om mennesker, vi kender, vælger at forholde sig til den forestående forandring. Nogle kaster sig ud i at finde en løsning på problemet. Andre bliver deprimerede. Andre igen ignorerer selve det faktum at isbjerget er ved at smelte – akkurat som vi kender det i organisationer og for den sags skyld også familier. Vi reagerer forskelligt på forandringer.
Se John P. Kotter og en pingvin fortælle om bogen her:
”Hvem har flyttet min ost?”
Vore forskellige reaktionsmønstre på forandring er også pointen i den letlæste “Hvem har flyttet min ost? – en enestående måde at arbejde med forandring i dit arbejde og i dit liv” af Spencer Johnson. Jeg læste den selv på en halv lyntogtur mellem Aalborg og København. Den handler om to mus og to menneskelignende figurer, som går ind i en labyrint for at finde ost. En dag finder de en masse ost på en station og bliver stjernelykkelige. De spiser løs og dagene går. Langsomt svinder osten ind, men det er som om menneskefigurerne ikke lægger mærke til det.
Forskellige reaktioner på forandring
En dag er der næsten ikke mere ost tilbage. Musene gør klar til afgang for at finde en ny ostestation. Menneskefigurerne er overraskede over situationen og har slet ikke lyst til at forlade det trygge sted, som de kender så godt. Den ene tør ikke helt begive sig ud i labyrinten, hvis ikke han får opbakning. Den anden er overbevist om, at nogen har taget hans ost. Det er derfor kun mest rimeligt, hvis de straks leverer den tilbage. De to figurer bliver der indtil de næsten ikke har flere kræfter tilbage. Den ene vover sig ud, selvom det føles voldsomt utrygt. Det ender med at han finder en ny ostestation, hvor han opdager, at musene allerede længe har nydt livet. Den anden blev tilbage.
Det er igen et enkelt budskab om, at vi reagerer forskelligt på forandring. Og om hvor svært det kan være at forlade det kendte – ens komfortzone. Og ikke mindst at dem, der er indstillet på forandring også nemmere finder og etablerer en ny god måde at leve på.
Brug bogen som udgangspunkt i en samtale
Fortællingen er indrammet af en mere konkret samtale mellem gamle studiekammerater, der møder hinanden igen efter flere års adskillelse. De diskuterer hvordan de selv forholder sig til forandringer i deres konkrete liv. Og hvordan de opfattede hinanden som mennesketyper. Derfor er den netop også god at bruge til at sætte gang i en samtale i en organisation om, hvordan man selv reagerer på forandringer.
“Alkymisten”
Til sidst nævnte jeg ”Alkymisten” af Paul Coelho. Mest fordi det er en fantastisk smuk fortælling om at følge sine drømme. Den handler også om hvilke modstande, der kan være undervejs. Og så handler den om at blive ved og ikke give op, lige inden det lysner forude. (Det sker desværre for mange, at de mister modet lige inden de når i mål med en drøm, der betyder meget for dem.)
”Lær dem at længes efter det åbne, endeløse hav”
Og lige da vi var ved at skilles, deler jeg mit yndlingscitat fra ”Den lille prins” af Antoine de Saint-Exupéry med ham, fordi jeg fornemmede, at han kunne bruge det som inspiration til at lave forandringer i sit eget lederskab: ”Hvis du vil bygge et skib, så trom ikke folk sammen for at skaffe træ og fordele arbejdet, men lær dem at længes efter det åbne, endeløse hav.” Hvis man vil vække en længsel hos andre mennesker, så kræver det, at man forstår, hvad det er som rører sig i dem. Det kræver, at man forstår hvordan mennesker reagerer forskelligt på netop forandringer. Hvordan mennesker knytter forskellige tankesæt og handlemønstre til det at følge en drøm og gøre den til virkelighed. Men fælles for de fleste er at det begynder med en længsel. En længsel efter noget som de tror er bedre, end det de kender.