Brug din sommer kreativitet – spar 40% ved køb inden den 23. juni

“Brug din kreativitet” af Eva Wang Gøttrup og Karen Toftegaard. Nyt Nordisk Forlag, Arnold Busck 2014. Foto: Kirstine Autzen

Jeg flytter og er ved at rydde op. Der står 10 eksemplarer af bogen “BRUG DIN KREATIVITET” på min lagerhylde, som jeg gerne vil matche med nysgerrige sjæle.

Bogen er i høj grad en inspirationsbog, som du kan bruge til at skrue op for den kreative del af dig. Sommeren er den tid, hvor mange har energien og tiden til at pleje sig selv – både kroppen, humøret og kreativiteten. Sommertiden er der, hvor bogen hvert år får en renæssance på bibliotekets udlåningslister. Jeg er ikke selv så god til bibliotekslån, da jeg oftest ender med at betale en bøde, der ville gøre det billigere at købe bogen fra begyndelsen af. Og du kan få bogen til en pris langt billigere end en biblioteksbøde og endda få den sendt til døren.

BRUG DIN KREATIVITET: Mærk inspiration fra kreative personligheder som bl.a. kunstner, designer og direktør Rosan Bosch, fhv. kreativ direktør i Saatchi & Saatchi Patrick Isaak, direktør for Space 10 (ArtRebels og Trailerpark) Carla Cammilla Hjort, musiker og kunstner Signe Høirup Wille Jørgensen (Jomi Massage), designer og direktør Line Markvardsen og madkunstner og iværksætter af 1.th. Mette Martinussen.

Du kan også høre interviewet med Eva Wang Gøttrup og jeg på Radio24syv om, hvordan man f.eks. også kan være mere kreativ sammen med sine børn i sommerferien.

 

BRUG DIN KREATIVITET og udfold dit potentiale af Eva Wang Gøttrup & Karen Toftegaard
BRUG DIN KREATIVITET kan købes til flyttesalgspris på 190 kr. indtil den 23. juni kl. 12.00. MobilePay: 2298 6743.

 

Sådan får du fat i bogen:

Bogen kan du få til en flyttesalgspris på 190 kr. inkl. forsendelse (sendt som brev i Danmark). Butiksprisen er 299,95 kr. uden forsendelse.
Book via dette link (place2book) – husk at skrive din adresse

Eller hvis du sidder med din mobil i hånden: Send dit navn og postadresse med 190 kr. på MobilePay 2298 6743. Og så modtager du en kvittering på mail, hvis du skriver “din mail (faktura)” i beskeden.

Deadline: Fredag den 23. juni kl. 12.00

Jeg går på sommerferie på fredag og derfor gælder tilbuddet til fredag den 23. juni kl.12.00. Så kan jeg lige nå at sende bogen til dig, inden jeg tager til havet og nyder årets lyseste dag og korteste nat – Sankt Hans.

Spørgsmål? -> Skriv på velkommen@karentoftegaard.dk.

 

JA! for helvede da – Jeg er også sådan en, der skriver selvhjælpsbøger

"Brug din kreativitet" af Eva Wang Gøttrup og Karen Toftegaard. Nyt Nordisk Forlag, Arnold Busck 2014. Foto: Kirstine Autzen
“Brug din kreativitet” af Eva Wang Gøttrup og Karen Toftegaard. Nyt Nordisk Forlag, Arnold Busck 2014. Foto: Kirstine Autzen

 

I dag er det præcist 2 år siden, at bogen BRUG DIN KREATIVITET udkom. En del af mig var helt vild stolt over, at jeg havde skrevet en bog sammen med Eva Wang Gøttrup. Men der var også en del af mig, der sagde: ”Åh nej, jeg er jo ikke sådan en, der skriver selvhjælpsbøger! Jeg er jo sådan en, der læser Murakami og ser film af Werner Herzog. Den allerbedste lykkepille er da bare at leve livet.”

 

Mentale vildveje

Jeg har bare set for mange ting, der har sendt mig på mentale vildveje. Jeg har set min bror skrige dødsskrig, da jeg indlagde ham på Hvidovre Hospital – og hørt ham fortælle om stemmerne, han kunne høre i radiatorerne. Jeg har set min mor trække sig helt ind i sig selv i magtesløshed, mens jeg selv blev hurtigt voksen og mor nr. 2 for mine søskende. Jeg ser i det hele taget mennesker lidt for tydeligt ind i mellem. Og det kan være overvældende, når man egentlig bare gerne vil leve et relativt harmonisk liv.

 

Vi har skyggesider, vi ikke vil vise andre

Derfor har jeg efterhånden en hel håndfuld psykologers bekræftelse på, at jeg ikke selv bliver sindssyg. Jeg har søgt ro mange steder og det har bl.a. givet utroligt god mening for mig at fordybe mig i skygge-proces arbejdet, der bygger på Carl Jungs teorier om, at vi mennesker har skyggesider, som vi for alt i verden ikke vil vise andre mennesker. Og når vi har sat for mange egenskaber i skyggen får vi bygget et indre glasfængsel af skyld og skam, hvor det er svært at bevæge sig.

 

Skygge-facilitering støtter mennesker i at se deres skyggesider i øjnene

Jeg har taget en skyggefaciliterings-uddannelse hos den utroligt kompetente Pernille Melsted. Danmarks ukronede dronning inden for selvhjælp. Uddannelsen giver metoder til at støtte mennesker i at se deres skyggesider i øjnene og integrere dem i deres liv.

 

Sådan en, der promoverer sig selv skamløst

Det har jeg gjort for at kunne bruge det i mit arbejde. De fleste mennesker har meget, mere eller mindre bevidst, modstand mod at være ”sådan en, der promoverer sig selv skamløst”. Jeg har dog i lige så høj grad gjort det for selv at kunne trække vejret. Så JA! for helvede da – jeg er også sådan en, der skriver selvhjælpsbøger.

 

Tak til dem, der troede på mig, da jeg ikke helt selv havde fundet ud af at gøre det endnu.

 

P.S.

Pernille Melsted er i øvrigt interviewet i BRUG DIN KREATIVITET og taler netop om de dybereliggende modstande, vi kan have mod at opleve os selv som kreative.

Ingen kreativitet uden sårbarhed

kreativt retreat karen toftegaard

Jeg er lige kommet hjem fra et kreativt retreat. I praksis betyder det, at jeg trak mig tilbage fra verden på et hotelværelse i 48 timer kun i selskab med min computer, papir, skriveredskaber og naturligvis forfriskninger. Her satte jeg fokus på at udvikle og få idéer og at skrive det der dukkede op. Og jeg er kommet hjem med en stor rulle af nedskrevne idéer. De står nu på bagsiden af plakaterne fra forestillinger, jeg har promoveret her i efteråret. Næste gang skal det være lidt længere tid, for det var utroligt forløsende at mærke at idéerne til at udvikle både min virksomhed, projekter og to bøger, jeg arbejder på, var der. De skulle bare have ro til at dukke op og komme ud.

 

Jeg havde brug for et historieløst og støjfrit rum

Der er så meget støj i hverdagen. Og derfor var det vigtigt for mig at finde et historieløst rum at være i. Et rum, hvor der ikke var støj både fysisk men også i alle de ekstrafortællinger, der ligger i detaljerne. Et moderne hotelværelse er historieløst – uden en masse personlige fortællinger flettet ind i hver eneste partikel. Og den der ro gav plads til, at der kom en masse idéer på banen. Jeg har også fået skrevet mig ind på hovedpersonen i den skønlitterære bog, jeg har arbejdet, eller rettere tænkt på længe. Jeg har arbejdet mere på den bog de sidste 48 timer end jeg har de sidste 2 år – og taget nogle gode valg. Og det gør mig glad, at jeg har en form, der er helt min egen, som jeg kan udtrykke mig i. Det føles som mit frirum. Det føles også enormt sårbart at udtrykke de fortællinger og de personer, som presser på for at blive fortalt ud fra den måde, jeg ser verden.

 

Brug din kreativitet

Når jeg læser de sider, jeg har skrevet, er jeg ikke sikker på, at jeg overhovedet har lyst til at vise det til verden. Men det er heller ikke det vigtigste. Det vigtigste er at finde måder at bruge sin kreativitet. Det var også den helt store drivkraft bag bogen BRUG DIN KREATIVITET, som jeg skrev sammen med kreativ coach Eva Wang Gøttrup. Jeg har altid haft en fornemmelse at, at hvis mennesker ikke bruger deres kreativitet på den ene eller anden måde – altså der hvor de bidrager med det særlige talent de har, så kan de blive syge. Jeg har netop opdaget Brené Brown, som er researcher og storyteller. Hun blev kendt for sin TED Talk om sårbarhed. Hun har lavet et meget interessant stykke research-arbejde både om skam og om kreativitet. Og der især to citater om kreativitet, som jeg nu har på min opslagstavle:

THERE IS NO CREATIVITY WITHOUT VULNERABILITY

UNUSED CREATIVITY IS DANGEROUS. IT TURNS INTO GRIEF, SHAME, DEPRESSION.

 

Når man leger med de store drenge, får man skrammer

Jeg er begyndt på en facilitator-uddannelse hos Pernille Melsted (meget mere om det senere), hvor vi arbejder med alle de mørke og lyse sider i mennesket. Og det slår mig igen og igen, at menneskets sind er den finurligste størrelse. Og sikke mange seje, succesfulde mennesker, der kæmper med at give plads til deres sårbarhed og dermed også deres kreativitet.

Jeg har længe været hende den hårde, der sagde ting som: “Når man leger med de store drenge, får man skrammer” og “Alt der ikke slår dig ihjel, gør dig stærkere.” Det blev pludselig tydeligt for mig, at jeg faktisk ikke har et eneste motto på den indre monitor, der talte til bare den mindste flig af den sårbare side i mig. Det handler ikke om, at vi alle skal til at være alt for private og dele upassende detaljer med hinanden. Det handler bare om helhjertet at anerkende både ens sårbarhed og ens styrke. Jeg er stadig lidt på gyngende grund med at formidle det – bær over med mig – og del gerne hvordan du selv giver plads til din sårbarhed og din kreativitet.

Fortæl det der giver værdi

Taleboble_fortaelling

Nogle gange får man ikke fortalt det, der giver værdi for dem, man taler med. Og det er ærgerligt – i hvert fald hvis man har noget, som man mener kan give andre værdi. Noget man gerne vil sælge.

Fortæl den bedste fortælling

En dag var jeg inde i en nyåbnet kagebutik. Kagerne så lækre ud og indehaveren virkede sød og behagelig. Jeg var nysgerrig og stillede flere spørgsmål – bl.a. “Hvordan forholder du dig til økologi?” Jeg gjorde med vilje spørgsmålet åbent, så der kunne komme hvad som helst svar. Hun valgte at svare:”Det bliver hurtigt ret dyrt hvis alt skal være økologisk. Men det er jo ikke fordi jeg ikke kan lide økologi. Jeg køber da tit økologisk til min egen mad derhjemme.” Det fik mig til at blive i tvivl om hvad hun egentligt puttede i sine kager – ikke nødvendigvis det bedste. Det købte hun dog til sig selv. Hun har helt sikkert ikke ment det ondt, men hendes fortælling kom til at virke som et forsvar og som om hun ikke ville give sine kunder det bedste. Jeg ville have fået meget større tillid til hende, hvis hun i stedet havde svaret: “For mig er det utroligt vigtigt med den gode smag. Derfor går jeg ikke kun efter de økologiske produkter, men efter de råvarer, som giver den bedste smag.” Der ville hun i stedet tale til den side i mig, som bliver skuffet, når nogle af de økologiske produkter ikke helt leverer i forhold til smagen. Det skal retfærdigvis tilføjes, at hendes kager var meget velsmagende – så fokus på smagen ville have været helt i tråd med virkeligheden.

Det er utroligt vigtig at være klar på, hvilken fortælling man fortæller om sig selv og det man sælger.

Jeg lavede en workshop for en gruppe koreografer på Dansehallerne forleden. Formålet var at styrke deltagerne i at fortælle om deres kunst – til deres publikum. Udover at jeg elsker at lave workshops, så var det interessant at opleve den forandring, der skete undervejs. Der voksede en bevidsthed om detaljerne i ens egene fortællinger, hvordan de blev oplevet af andre og især hvordan det virkede, når man hørte sine egne ord genfortalt. Vi fik også skabt et konkret billede, hvem deres publikum var – og det forandrede også fortællingerne, når man pludselig skulle forholde sig til en konkret person.

Vi skiltes i opløftet stemning og weekendparate. En af deltagerne gav en meget konkret feedback “Jeg er overrasket over, at det var så jordnært og brugbart. Jeg har lyst til at gå hjem og arbejde med det samme.”

Der var i det hele taget god feedback og jeg kunne mærke, at workshoppen ramte et behov, som jeg har bemærket i mit samarbejde om PR & Markedsføring med kreative personligheder: “Hvordan fortæller jeg det, jeg brænder for, så det giver mening og værdi for andre?” Der kan være mange følelser og overbevisninger, som går ind og spænder ben for, at man får fortalt den fortælling, som fremstiller ens projekt på den bedste måde. Det handler ikke om at lyve. Det handler om at trække de positive sider frem – om IKKE at sætte sit lys under en skæppe. Om at fremkalde sig selv.

Jeg gør nu workshoppen endnu skarpere og laver den igen onsdag den 24. september kl. 15.00 – 19.00.

 

WORKSHOP: HVORDAN FORTÆLLER JEG DET, JEG BRÆNDER FOR, SÅ DET GIVER MENING OG VÆRDI FOR ANDRE?

Hvornår: lørdag den 4. oktober kl. 13.00 – 17.00

Hvordan: Inspirationsoplæg og konkrete øvelser – alene og i samarbejde med de øvrige deltagere. Du går fra workshoppen med en konkret fortælling, der giver mening og værdi for dem, du henvender dig til.

Hvem: Kreative personligheder, der vil blive bedre til at sælge deres projekt/produkt, så det giver mening og værdi. Der kan være max 12 deltagere så der er plads til den enkeltes fortælling.

Hvor: Miss Kato Productions v. Karen Toftegaard, Drogdensgade 6 st, DK-2300 København S.

Prisen er 795,- kr. ex moms.

EARLY BIRD PRIS ved køb senest den 4. september: 495,- kr.

NB: Inkluderet er smagfulde forfriskninger, arbejdspapirer samt en engageret og erfaren workshopholder med høj energi og en vis humor.

Er der nok pauser i dit liv?

Er der nok pauser i dit liv? Kreativitet

I dag er sådan en dag, hvor jeg vågner op og ligger lige så stille i sengen. Med rester i kroppen af nattens drømme der langsomt fortoner sig. Jeg ligger der og lytter til lydene i lejligheden. Jeg ved at der ikke er noget som helst, jeg skal. Jeg griber ud efter blokken ved siden af min seng. Begyndte i går aftes, eller rettere i nat, da jeg kom hjem, på en skitse over hvilke elementer der skal være i en ny bog, jeg arbejder på.

 

En uventet hovedperson

Da jeg har blok og pilot-pennen i hænderne, skriver jeg bare. En hovedperson som jeg slet ikke har forventet, men som jeg alligevel kender utroligt godt, viser sig. En handling som jeg heller ikke har forudset finder lige pludselig vej der til papiret. Og min glæde spreder sig til hele kroppen over, at ordene og strukturen så ubesværet bliver til genkendelige mønstre på papiret. Det er lykkefølelsen af kreativt flow, som jeg også beskriver i bogen “Brug din kreativitet – og udfold dit potentiale” (sammen med Eva Wang Gøttrup), der udkommer på Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck april 2014. [Reklame slut]

 

Hvorfor nu?

Jeg stiller mig selv spørgsmålet, hvorfor ordene flyder nu og bliver til mønstre. Jeg har haft en idé til en bog i lang tid – eller rettere til flere. Jeg har skrevet hist og her. Men i december kunne jeg mærke, at jeg tog beslutningen om hvilken idé, jeg brændte mest for. Selvom jeg hele tiden ikke havde lyst til at sige det højt. Hverken til mig selv eller andre. Hvorfor kommer det til mig nu? Og så ved jeg det jo godt. Fordi der denne søndag morgen er tid og ro til det. Det er ikke mystisk eller magi. Der er helt enkelt plads til, at disse mønstre kan tage form og komme ud.

 

Pausen giver plads til kreativiten

Og så bliver jeg så glad for pausen. For det er i pausen, du giver plads til kreativiteten. Jeg ved, der ikke er nok pauser i mit liv – endnu. Jeg arbejder hele tiden på at tage flere. For det har jeg lovet mig selv. Er der nok pauser i dit liv? Ikke kun til bogidéer men også til at skabe kreative løsninger i dit hverdagsliv og på dit arbejde?

 

Søndagsoaser og andre pauser

Da jeg lægger blokken fra mig, springer jeg ud af sengen, vasker op efter weekendens udskejelser og får en masse idéer til nye vinkler på de mange markedsføringsopgaver, der ligger og venter på mig. Jeg føler mig priviligeret over, at der både er poesi og pragmatik i mit liv. Samtidigt med at jeg oplever, at der er en synergi imellem begge sider. Især når der er søndagsoaser og andre pauser.

 

Danish