Workshop: Promovering med integritet

Få redskaber til at promovere en sag, en organisation, en event, et produkt, så det føles godt i maven.

 

For kunstneriske og kreative ledere/producenter/projektledere
”Jeg er så dårlig til at sælge mig selv,” siger kreative mennesker ofte. ” Men det hjælper at skille tingene ad og finde ud af, hvad der giver mening for en og som også giver mening for andre. Derfor får du redskaber og øvelser, der afklarer og giver dig et overblik over hvilke fortællinger, strategier og personligt ståsted, du skal handle ud fra, når du promoverer det, du brænder for.

Mange kunstnere og kreative hader i virkeligheden at ”sælge (sig selv)”. Bl.a. fordi man ikke har lyst til at være én, der er selvoptaget og føler sig bedre end andre. En af de mest kendte strategier til at promovere er at fremhæve alle de kvaliteter, som adskiller ens produkt fra de andres og viser, at det er de bedste. Og selvom det måske faktisk er det bedste inden for sin niche, så passer den fortælling ikke rigtigt med ens personlige værdisæt om, at man gerne vil bidrage med noget meningsfuldt til samfundet og andre mennesker. Eller også vil man ikke have at ens kollegaer siger, at man er f.eks. arrogant, egoistisk, beregnende. For man tror på, at mennesker er født lige værdifulde. Værdierne matcher heller ikke med at tage mange penge for sit arbejde, for hvis der er noget, man i hvert fald ikke er, så er det ”grådig”. Og selv om man så faktisk har fået en masse succes og har en stribe af imponerende uddannelser bag sig, så er det ofte nogle af disse overbevisninger, der dukker op og spænder ben for, at man kan promovere sig selv og ens produkt med god smag i munden.

 


Som workshop-deltager får du:

  • et udviklingsrum til at gå i dybden med din kreative metafortælling og redskaber til at folde den ud i forskellige kontekster – digitalt og analogt.
  • en god håndfuld historier, du kan fortælle om dit projekt, så de fænger samt en række af eksempler på, hvad du kan gøre for at handle dine historier (storydoing).
  • inspiration fra kommunikationstankegange omkring storydoing og konkrete eksempler på hvordan andre formidler deres kunstneriske praksis.
  • en forståelse af hvilke strategier, du automatisk bruger, når du “sælger” og konkrete redskaber til at ændre/justere din “promoverings-stil”, så det føles godt i maven.
  • konkrete arbejdspapirer med handlingstrin, man kan begynde på, umiddelbart efter workshoppen og der er fokus på at finde det punkt, hvor formidling og promovering bliver en forlængelse af ens kunstneriske projekt. Så man bevarer følelsen af sin personlige integritet.
  • et testrum, hvor du kan prøve dine promoverings-strategier af i et trygt og sjovt rum.
  • en afklaring omkring hvad der giver værdi for dine købere, så de lytter, bliver nysgerrige og vil være med.

 

 

Få den hemmelige ingrediens i at promovere med integritet.

Faktisk er det lige som i filmen “Kung Fu Panda”, hvor pandaen Po finder ud af, at der hverken er en hemmelig ingrediens i sin fars nudelsuppe eller i at være dragekrigeren. Man skal “bare” træne og vide, at man indeholder alt det, der skal til.

 

GIV DIG SELV ET BEDRE GRUNDLAG FOR AT LAVE MERE AF DET, DU BRÆNDER FOR
Når du sætter fokus på at fintune dine fortællinger om dig selv og dine projekter, så er det en af dine bedste investeringer i at lave det, du brænder for – på samme måde, som når du uddanner dig inden for dit fag. Jo bedre du er til at fortælle om dig selv og dine projekter, jo klarere bliver det for andre. Og så bliver det nemmere for dem at sige JA til det, du skaber.

Workshoppen er en videreudvikling af BLIV SYNLIG-workshoppen med integration af metoder og tankegang fra den amerikanske personlig transformations-ekspert Debbie Ford og den chilenske biolog Humberto Maturana.

 


Næste workshop: 19. maj kl. 9.30 – 16.30

Sted: Fastlægges senest en måned inden workshoppen

Pris for undervisning, lækker betænksom frokost og forfriskninger, arbejdspapirer og en workshopholder med en vis humor: 995 kr. inkl. moms

NB: Er I to samarbejdspartnere kan I spare 400 kr. og booke en fællesbillet til  1.690 kr. inkl. moms

BOOK

 


Denne workshop er en videreudvikling af workshoppen BLIV SYNLIG, som deltagere sagde disse ting om:

 

Kurset fik mig til at fokusere på, hvordan mine projekter skaber værdi i verden. Hvis man ikke kan forklare den værdi for sig selv, er det svært at forklare den for andre. På kurset fik jeg i den grad sat ord på værdierne igennem fortællinger. Fortællinger jeg kan tage med mig og gøre virkelige i verden.

Scenograf & oplevelsesdesigner Eva Wendelboe Kuczynski

 

Det var rigtigt godt at blive kastet ud i at fortælle om sit projekt igen og igen – hele tiden på nye måder”

Aerial dancer Esther Wrobel

 

The workshop was a positive, empowering and safe place to experiment with my public ‘identity’ as an artist.

Kunstner Boaz Barkan

 

Karen formåede at få deltagerne til at italesætte deres vision for deres kunst på sådan en måde, at det blev klart for dem, hvad det var, de rent faktisk skulle ud at sælge til publikum. Der blev skabt nogle gode dialoger og snakke kunstnerne i mellem og det skabte en god synergi for erfaringsdelingen mellem dem.

Projektcentret i Dansehallerne om workshoppen, da den blev holdt for koreografer i 2014

 

Jeg er overrasket over, at jeg har fået så brugbare og jordnære redskaber til at gøre fortællingerne om mit projekt meget skarpere. Jeg har lyst til at gå hjem og arbejde med det samme.

Fotograf


 

Danish