I mit arbejde med PR & Kommunikation i kulturområdet møder jeg en del, som har et lidt ambivalent forhold til at sælge. Selvom mange har accepteret at de er nødt til at sælge det de laver til pressen og publikum, så er det langt fra noget, de holder af at gøre. Og det kan mærkes.
Er det der sælgeri bare ikke dig?
Jeg holder en workshop for kreative personligheder, der synes det er “lidt pres” at skulle sælge sig selv (den 4. oktober). Måske fordi de ikke helt ved, hvordan de skal gøre det – eller finder det grænseoverskridende, fordi det der ”sælgeri” bare ikke er helt er dem. Allermest er det faktisk virkeligt irriterende, for mange kan godt se, at dem, der ikke har noget imod at sælge, klarer sig rigtigt godt. Selvom dem, der sælger sig selv, lad os bare sige det, som det føles, ikke nødvendigvis er bedre til deres fag, end mange andre.
Fortæl historien om det du skaber
Egentligt vil mange kreative personligheder meget hellere koncentrere sig om at skabe det, der giver mening for dem. Og så må der godt være en eller anden PR-dame eller producent, som fikser det der med pressen, markedsføringen og salget til andre. Min og andres erfaring viser bare gang på gang, at de allerbedste resultater kommer, når man selv er med til at sælge og fortælle historien om det, man skaber. Det virker både mere troværdigt og I bliver også flere der arbejder for den samme sag – nemlig at bringe det, I har skabt sammen ud i verden. Det kræver selvfølgelig et vist mod og en vilje til at blive synlig for andre. Men det bliver væsentligt nemmere, hvis man har forberedt dig inden.
Fortæl i stedet for at sælge
De færreste mennesker med en passion for kunst og kultur bryder sig om at føle sig som en brugtvognsforhandler. Der er lige som noget værdimæssigt, som ikke rigtigt harmonerer. Det handler, som så meget andet, om at se på det fra en vinkel, som giver mening for en. F.eks. gav det rigtigt meget mening for mig, da jeg begyndte at skifte ”sælge” ud med ”fortælle”. For at fortælle historier var jo noget af det, jeg holdt allermest af. Jeg er meget nysgerrig på andre mennesker. Når jeg er ude, bemærker min kæreste ofte, at jeg nu lytter igen til nogle andres samtaler. Og så laver jeg fortællinger om dem – hvem de lige har kysset, hvad de drømmer om i det inderste og hvordan de en dag kunne ændre verden.
Min bedstefar fortalte mange historier – om Vildmosen og ting, han havde oplevet – eller i hvert fald sagde han havde oplevet. Jeg tvivler på, at han nogensinde var bokser i virkeligheden eller havde set ægte spøgelser. Når du fortæller historierne om det du brænder for, så bliver det meget nemmere for andre mennesker at begribe, hvilken værdi, det kan have for dem.
Se nu for eksempel hvordan Mac fortalte om deres første iPad – ingen er i tvivl om at den tynde plade er lavet af et hold usædvanligt passionerede, kreative folk. De fortæller om den forskel de gør med deres nye opfindelse.
Og så er der Ikeas satiriske kommentar med deres lancering af deres IKEA-kataloget. Historiefortælling er jo ikke bare noget bedstefædre gør – det finder sted på så utroligt mange måder. Ikea fortæller med et humoristisk overskud.
Ekstramateriale – til dem, der har lidt ekstra tid:
Se lige Macs allerførste video fra da det hele begyndte. De lavede historiefortælling ved at indskrive sig selv i historien ved at tydeliggøre hvilken stor forskel, de bidrager med. Der er ikke noget at sige til at det er en religion – retorikken omkring Mac’en er en religion og har været det lige siden begyndelsen. Det er godt lavet.