Hvad du kan lære af Murakami – eller løb for kreativiteten!

Den japanske bestsellerforfatter Haruki Murakami har skrevet en bog om at løbe ”Hvad jeg taler om når jeg taler om at løbe” (2007 – dansk udgave 2009) – Ja det er ham med “Trækopfuglens krønike”, “Kafka på stranden” og “Norwegian wood”. Jeg har læst hans bog om at løbe i min ferie – i sengen hjemme i lejligheden på dovne morgener eller svalt-sene aftener, en tidlig morgen på en morgendugget bænk i Rødvig og i smug på den sorte Diamant, da jeg ellers havde sat dagen af til at arbejde på bogprojektet ”Hov! Hvem har taget min kreativitet?” (skrives i samarbejde med Eva Wang Gøttrup), i en frokostpause på min arbejdsplads (Teater Republique) indtil jeg pludseligt løb tør for sider og ufrivilligt måtte smide bogen fra mig.

 

Løb styrker koncentration og udholdenhed

Tidligere på sommeren har jeg higende slugt hans to første bind af trilogien ”1Q84” og mens jeg venter på 3. bind, der skulle udkomme den 29. august, har jeg hentet hans selvbiografiske bog ”Hvad jeg taler om når jeg taler om at løbe” og fiktionsbestselleren ”Kafka på stranden” hjem fra biblioteket. Murakamis pointe om løb er blandt andet, at den styrker hans koncentration og udholdenhed. Det får mig til at tænke på Jørgen Leths cykelepos, selvom det jo ikke er en selvoplevet glæde ved at udføre en sportsgren.

 

Bohemeliv og fitnesscenter

Derefter leder det mine tanker hen på mit eget forhold til Bikram Yoga. Jeg begyndte for lidt over et år siden og har nu med korte pauser trænet 1-3 gange om ugen.  Jeg har tidligere dyrket mange forskellige former for fysisk aktivitet: Håndbold, fodbold og standarddans, svømning, løbetræning. På et tidspunkt begyndte jeg til boksetræning i CIK. Jeg kan ikke huske hvorfor. Kvindeholdet trænede lige før holdet med Mikkel Kessler. Det var god hård træning af den gamle skole med arm- og mavebøjninger samt masser af løbetræning. Jeg fik dog aldrig lyst til at gå i ringen for reel. Det blev ved sandsækkene og boksning på motionsbasis et par gange om ugen i knap 2 år. Jeg rejste til Paris og senere til Berlin, hvor jeg berusede mig i kulturoplevelser og nye bekendtskaber med andre verdenssyn. Jeg forsøgte mig med lidt fitnesscenter, men kunne ikke rigtigt forene boheme-livet med en konstant, seriøs indsats i fitness-center. Og det dilemma kom til at præge de kommende år, kun afbrudt af perioden, hvor jeg skrev speciale og grådigt kastede mig over den brasilianske kampdan Capoeira. Derefter gik en del år med sporadisk fitness-træning i diverse træningscentre. Og først her for et år siden, hvor min hjerne var ved at eksplodere af tanke-overload, valgte jeg at gå ”all in” med Bikram yoga.

Haruki Murakami pointerer at de vigtigste ting han har lært om at skrive har han lært ved at løbe hver morgen. Det har givet ham udholdenhed og koncentration - de væsentligste egenskaber for en forfatter.

Hvad jeg taler, om når jeg taler om bikram yoga

Bikram yoga er en form for hot yoga, hvilket betyder, at du dyrker yoga i 40 graders varme. Du gennemfører 26 øvelser – altid de samme i samme rækkefølge – i 90 minutter, mens sveden begynder at dryppe fra din krop. Jeg kan godt lide anstrengelsen. Murakami beskriver, hvordan hans krop har godt af smerte, og at det er med smerte, du kan disciplinere din krop. For en letsindet vesteuropæer som mig, er det nok lidt for meget et lidelsesperspektiv. Jeg vil hellere fokusere på anstrengelsen og den derefter kommende udmattelse. Når sveden løber ned af mig og jeg fokuserer på min vejrtrækning føler jeg, at jeg tømmer min krop og især min tankestrøm for alt det, som ikke gavner mig.

 

Evnen til at koncentrere sig kan opveje et mangelfuldt talent

Murakami beskriver sit løb som en slags meditation, hvor han ikke tænker på noget – eller i hvert fald ikke kan huske, hvad han tænker på. Og den der følelse af at smide al unødig bagage hjælper mig til at koncentrere mig. Murakami har givet mig lyst til at løbe igen. Måske jeg bare skal kombinere Bikram yoga med løbetræning. Løbetræning har den fordel, at den kan udføres hvor som helst, nårsomhelst. Murakamis pointe er at de vigtigste ting, han har lært om at skrive har han lært ved at løbe næsten hver morgen. Det styrker hans koncentration og udholdenhed – de to vigtigste egenskaber for en forfatter. Han mener endda at evnen til at koncentrere sig kan opveje et mangelfuldt talent. Samtidigt pointerer han, at hvis man ikke kan koncentrere sig, så opnår man aldrig noget af betydning. Ja, den er lidt hård, men han har ret.

Næste gang jeg lige mangler den sidste motivation for at tage afsted til Bikram Yoga, så sender jeg en tanke til Murakamis lære om, at det styrker min koncentration og udholdenhed og dermed min evne til at tænke kreativt og komme i dybden med tingene.

Leave a Reply