BOG: BRUG DIN KREATIVITET

Brug din kreativitet er ikke bare en bog. Det er en værkstøjskasse til dig, der gerne vil re-boote og booste din kreativitet, styrke din kreative selvtillid og gøre dig handlekraftig.

“Brug din kreativitet” af Eva Wang Gøttrup og Karen Toftegaard. Nyt Nordisk Forlag, Arnold Busck 2014. Foto: Kirstine Autzen

NB: Bogen er udsolgt fra forlaget, men vi har et hemmeligt lager, som vi sælger af.

7 års fejring af JA! fra forlaget – gælder til og med den 16. september

Du kan købe bogen ved at sende en mail til mail@karentoftegaard.dk med
1. Teksten “Kreativitet” i emnefeltet || 2. Dit navn og adresse || 3. Et Screen dump af din overførsel på 130 kr. – (normalpris 199 kr. – inkl. moms og forsendelse) – eller bed om en faktura og vi sender en til dig.

Vi afsender i løbet af 5 arbejdsdage.

Betaling kan ske via bankoverførsel til konto nr.: 9210 4585498837
eller via MobilePay: 00452298 6743 (husk at skrive navn + kreativitet)


“Brug din kreativitet – og udfold dit potentiale” er til dig, der vil bruge din kreativitet – mere. Måske er du snublet i hverdagen og har mistet din kreativitet midt i bunkerne af vasketøj og deadlines, der hele tiden afløste hinanden. Måske blev din kreativitet væk i årene, hvor det handlede om at træffe de fornuftige valg for at blive ”rigtig voksen med faste arbejdstider og tryghed i ansættelsen”? Eller skubbede du din kreativitet til side, fordi der ikke var nogen, som troede på den, sådan rigtigt – heller ikke dig selv?

Med denne bog:
•    …får du mod og redskaber til at generobre din kreativitet
•    … ser du nye muligheder i dit liv og din karriere.
•    …får du bedre kreative samarbejder.
•    …kommer du til at brænde igennem og få et sjovere og mere kreativt liv – sikkert også sjovere venner.
•    …bliver du inspireret til at handle – nu.

HVORFOR ER KREATIVITET SÅ VIGTIG? Når du selv udvikler og skaber noget – uanset om det er et hjemmestrikket halstørklæde, din egen konditorkagevariant eller firmaets nye banebrydende kampagne, så giver det dig en følelse af flow og en følelse af lykke. Mange af de mennesker, vi har talt med i arbejdet med bogen fortæller, hvordan det at bruge sin kreativitet giver deres liv stor mening og værdi. Det giver helt enkelt større livsglæde.
Her er en bog, der sparker din personlige kreative udvikling i gang. Du får en lige-til-at-gå-til-guide med nye perspektiver på din kreativitet. Kort sagt får du styrket din kreative selvtillid og handlekraft.

Bliv inspireret af:
Direktør og stifter af ArtRebels Carla Camilla Hjort, bestseller-forfatter, skygge- og passionscoach Pernille Melsted, tidligere kreativ direktør i Saatchi & Saatchi Patrick Isaak, Industriel designer for bl.a. Georg Jensen, Holmegaard og Rosendahl Maria Berntsen, musiker og kunstner Jomi Massage/Signe Høirup Wille Jørgensen, chefdesigner og direktør i den internationale tøjvirksomhed Edith & Ella Line Markvardsen, den internationalt anerkendte designer Rosan Bosch samt madkunstner og iværksætter af bl.a. Madeleines Madteater og restauranten 1.th. Mette Martinussen.

Bogen har Karen Toftegaard skrevet sammen med grafisk designer og kreativ coach Eva Wang Gøttrup. To selvstændige kvinder, der begge har prøvet at snuble i sin kreativitet, men har vundet den tilbage som en passioneret, integreret del af deres liv og arbejde.