Om

Vi er sparringspartner for kreative organisationer og personligheder

  • når I skal skabe en kunst og kultur, der gør en reel forskel for mennesker (især gennem festivaler, scenekunst, film og i byrummet).
  • når I har brug for at kommunikere, hvad det er I gør – både internt i jeres organisation men også til alle interessenterne. Alt for mange får ikke opdateret deres selvforståelse (fortælling) om hvad det er man skaber og hvilken reel værdi, man giver andre.

Når vi prøver på at forstå hinanden og hvordan den verden, vi indgår i, reelt ser ud, kan vi overkomme mange af de udfordringer, vi står over for. Sammen og med forskellige perspektiver.

  • Derfor samarbejder vi med kunstnere og kreative organisationer, der er drevet af at udvide vores forståelse af hinanden og den verden, vi er en del af.
  • Vi skaber også selv projekter, der bidrager dertil.
  • Og derfor underviser vi for at give både kommunikative redskaber og fremkalde en forståelse af, hvad det er for en virkelighed, den enkelte eller organisationen navigerer i.

Organisation

Vi er et mobilt og fleksibelt hold – ledet af Karen Toftegaard. Nogle gange er vi mange – andre gange kun en enkelt. Nogle er freelancere, andre selvstændige og ansatte. Det afhænger af opgaven. Mottoet er: “Den rette person og det rette hold til opgaven er det allervigtigste”. Filosofien er at skabe en samarbejdsform, der er drevet af god energi – hvor mennesker arbejder med opgaver, de brænder for og reelt føler, at de kan gøre en forskel for. Eller som Clint Eastwood siger: “Action is in front of the camera – not behind.”

Vi er drevet af værdier som nysgerrighed, godt holdspil, høj kvalitet, samarbejder, der udvikler og lysten til at befinde sig lige der, hvor der er noget særligt interessant på færde.

Vi tror på, at klar og ærlig kommunikation kan styrke vores forståelse af omverdenen og medfølelse til hinanden.


Vi samarbejder bl.a. med: Kristján Ingimarsson Company | CPH STAGE | NextDoor Project | CoreAct | Den Danske Scenekunstskole | Internationale Tanzmesse | Slots- og Kulturstyrelsen | Mute Comp. Physical Theatre | DON GNU PHYSICAL THEATRE & FILM | WORKS AT WORK | Det Frie Felts Festival | LiminalDK | Teater Bidt | Husets Teater | Rapid Eye | Wunderverk | Global Stories | Sydhavn Teater.

Se referencer 

Leave a Reply